oerred.dk

Misgurnus fossilis Dyndsmerling         European Weather Loach         Schlammpeitzger FOTO VIDEO Mere information, filer, links etc. Han eller hun       2012

I store dele af Europa er dyndsmerlingen, Misgurnus fossilis, udryddelsestruet. Og er mange steder på de såkaldte røde lister; "rødlistet". Vi skal helt over i det østlige Europa for at den er lidt mere almindelig. Generelt gælder dog den er en truet art. Her i Danmark anses den for, ret sikkert, at være vor mest sjældne fisk. Måske tæt på at være udryddet (2009). I Tyskland står det mange steder næsten lige så dårligt til. Man hælder nogle steder dog til der godt kan være bestande som man ikke ved af fordi den er svær at finde. Dræning af vådområder, oprensning af kanaler og små vandløb med forbindelse til våd- områderne er nogle af de ting som er hård kost for dyndsmerlingen. Den er en lækker- bisken for rovfisk og når dens skjulesteder ødelægges har de lettere ved at fange den. Den er blevet brugt som agnfisk til stangfiskeri efter ål og ørred. Disse skulle bide særligt godt på dyndsmerling. Ubetænksomme personer bruger den stadig når de kan komme afsted med det. Eller de bruger den almindelige smerling, Barbatula barbatula. Dette med fiskeriet har jeg såmænd fået fortalt nede ved Bremen i 2009. På arbejde i Tyskland har jeg som led i hobbyen spurgt lidt til dyndsmerlingen: Mange kender den slet ikke. Ditto mig selv hvis det ikke var fordi jeg var begyndt på denne her "hobby med koldvandsfisk". Dem der kender den siger oftest den for længst er forsvundet fra deres egn. Nogle kan dog huske den fra deres barndom. Én mindes sin far som brugte dyndsmerlingen som agnfisk og spisefisk; den kan blive ret stor. Visse steder angives 30 cm.og helt op til 50 cm. Hvad jeg tyder af det jeg læser er reglen nok den bliver knap så stor. En karpeavler fortæller mig han får fat i dem hvert efterår når han vedligeholder anlægget. Og påstår de rub og stub er solgt på forhånd til interesserede. Og det dyrt.   Under naturens egne hårde betingelser er den egentlig ret hårdfør. I tørkeperioder og hårde vintre kan den grave sig langt ned i dyndet og gå i en slags dvaletilstand. I op til et år hedder det sig. Den kan klare iltfattige forhold. Dens iltoptagelse er som alle fisk med gællerne. Kombineret med den fra tid til anden svømmer op til overfladen og "snupper en mundfuld luft". Ilten herfra kan den optage nede i tarmen. En mere forstandig person end jeg mener dyndsmerlinger er obligate luftåndere. D. v. s. dens normale adfærd er at optage atmosfærisk luft i tarmen uanset om vandet er iltfattigt eller ikke. Den skulle også kunne optage en vis mængde ilt direkte gennem huden. Skader som den kan få ved at blive gravet op sammen med mudder, sand, planter tåler den derimod dårligt. Skaderne gør den bliver mere modtagelig for råd, skimmel og svamp m. m. F. eks. fiskedræberen, som er en parasit dyndsmerlingen svært tåler, kunne få meget lettere ved at snylte på fisken. Den der holder akvariefisk eller arbejder i akvakulturen ved jo nok hvor slemt det kan gå når fiskene får fiskedræberen på sig.   Helt ekstraordinært har jeg fået lov at få nogle af disse opgravede dyndsmerlinger. Oftest ville de været gået til grunde i opgravet mudder, sand og muslinger på lokaliteten hvor de blev samlet. Eller ædt af fugle. Og ser du nærmere efter på billederne her vil du se de ikke er for kønne. Jeg håber det bliver bedre med tiden. (Ovenstående er skrevet 11. november 2009).   2010: I den tyske natur er man begyndt at finde den asiatiske dyndsmerling, Misgurnus anguillicaudatus. Det kan måske gå hen og blive et alvorligt problem. Især hvis den ad egen vej kan krydse sig med den europæiske dyndsmerling; Misgurnus fossilis. På vore breddegrader er den asiatiske dyndsmerling en yndet akvariefisk. Jeg har ikke fået det direkte fortalt eller læst om det endnu. Men man kunne forledes til at tro den ulovligt er blevet sluppet ud i naturen.

 

Det er tilladt at downloade kopier af mine filer