Dyndsmerling
Misgurnus fossilis
2012
Legen, æggene, larverne og den mindste yngel
 
Maj 2012 var jeg utrolig heldig og oplevede lidt af dyndsmerlingens leg og parring.
p. s. hvis nogle af videoerne på denne side er svære at streame skal du downloade dem før afspilning
 
Et par dage efter jeg havde flyttet 3 dyndsmerlinger til et mindre akvarium var der pludselig meget mere aktivitet
end ellers. Det var den 12. maj og de svømmede meget rundt. Hannerne var lidt efter hunnen. Hanner kan dog også
"pjatte" lidt med hinanden.
Video visende lidt med den forhøjede aktivitet    2 min. 36 sek.   1280 x 720   127 Mb.
 
Kun en dag efter oplevede jeg en smule leg med parring. Og det ved en temperatur så lav som 11 grader. Det er
noget imod hvad man ellers ved. De fleste få beretninger der findes om naturlig leg i akvarier fortæller legen skete
ved 17 - 18 grader.
I nogle nyere tyske undersøgelser anslår man vandet skal være op mod 24 grader eller derover før de leger. Altså
ude i naturen.
Jeg hælder til tanken om der måske kan være geografiske forskelle for arten M. fossilis, ned igennem Europa.
 
12. maj var jeg ude og køre. Bl. a. for at få et indtryk af dyndsmerlingens sandsynlige levesteder i Sønderjylland.
Afsluttende besøgte jeg Sølsted mose hvor man i år har fundet dyndsmerlingen igen (juni 2012). Jeg samlede noget
grøde, tog det med hjem og lagde det i akvariet (se billedet af grøden nederst til højre af de fire billeder herunder).
 
 
 
 
 
 
Optog også noget video den 13. maj hvor man kan se der er optræk til et og andet.
Hvilket der også var da jeg senere på dagen var så heldig af se deres parring. (se foto længere nede)
VIDEO   2 min. 44. sek.   1280 x 720   134 Mb.
 
 
13. maj: Hannen forsøger at "forfører" hunnen til parring
billedet er taget i sekundet før hannen omslynger hunnen
Som jeg tog billedet så jeg i kameraets søger omslyngningen og gydningen; det nåede jeg ikke at få fotograferet.
Jeg anslår der blev afgivet ca. 30 æg, hvilket falder godt sammen med nogle af de gamle beretninger.
 
14. maj:
Det lykkes mig at få en videooptagelse med en parring, omend det glippede for hannen helt at omslynge hunnen.
Herunder kan du se optagelsen og ser du godt efter ses det der blev afgivet lidt æg.
 
Samme video i en større visning og som AVCHD-videofil, 1280 x 720 (133 Mb.) kan du se ved at klikke her.
Hvis den store fil streamer lidt svært så download den først inden afspilning. Videoen er fri at anvende.
 
Hvad det er der gør hannen ikke bare lige kan få hunnen til at være med på ideen om at parre sig
skal jeg ikke kunne sige. Det er nok sandsynligt det er noget af et særtilfælde jeg overhovedet op-
levede optakt til, og leg ved den lave vandtemperatur.
En opdrætter af biotopfisk har senere fortalt mig at pludselig stress kan udløse leg hos nogle fisk.
Måske jeg simpelthen har flyttet rundt på dyndsmerlingerne alt for tidligt. Håber jeg næste år kan
få flere erfaringer med den sjældne og specielle fisk.
Der var ikke synderlig heftig aktivitet da jeg kunne filme lidt parring d. 14. maj. For at give et ind-
tryk af dette har jeg lavet videoen herunder. Hen mod slutningen ser du så parringen atter en gang.
 
VIDEO   5 min. 10 sek.   948 x 532   102 Mb.
 
Optagelsen af parringen er simpelthen så sjælden jeg lavede endnu en version; den viser så kun lige parringen
WMV version   41 sek.   1280 x 720   32,5 mb.      AVCHD version   41 sek.   1440 x 1080   302 Mb.
Og se nu rigtigt godt efter; der er faktisk også æg at se som fiskene er til højre i billedet.
De to versioner kører med en høj bit- /datahastighed, måske det er bedst først at downloade dem før afspilning.
 
Det lykkedes mig af få fat i omkring otte æg ved at suge de fleste af dem op med en pipette.
Forinden havde jeg skåret pipetten til så røret var lidt større i diameter end æggene. Kun to
æg klækkede. Det var ikke meget. Måske æggene tog skade af at blive suget ud i stedet for jeg
tog det de sad på med ud. Fra mit arbejde ved jeg jo godt æg kan tage skade hvis de forstyr-
res for kraftigt kort tid efter befrugtningen. Man må tage ved lære ........enkelte æg blev dog
taget  ud med den plantestængel de sad på. Mon ikke det var dem der så klækkede.
Æggene lå til klækning i en lille spand vand startende med en vandtemperatur på 11,5 grader.
Målte ikke temperaturen hver dag men den svingede på lige omkring de 10 grader efter første-
dagen. Det tog 11 dage for æggene at klække. Et groft sat gennemsnit er så 10 grader pr. dag.
Hvilket giver 110 daggrader til klækning.
Mine første erfaringer på daggrader for dyndsmerlingens æg må dog kun ses som et lille finger-
peg derom.
Senere fandt jeg en beskrivelse af dyndsmerlingen fra Letland hvori der står lidt om graddage.
Hvis dette står til troende har jeg ikke ramt helt ved siden af med mine første erfaringer.
 
De nyklækkede larver er ca.  5. mm.
Herunder en lille video med dyndsmerlingen som den er omkring 1½ dag gammel
 
 
WMV-udgave af ovenstående video (1280 x 720    7,8 Mb.)
 
Om mere vil lykkes ved jeg ikke men jeg håber de leger senere igen.
Jeg fik kun samlet enkelte æg, men håber jeg kan finde en måde at samle flere.
Først må jeg se om det var en enkelt heldig oplevelse eller om de leger senere igen.
Det er meget sjældent set dyndsmerlingen leger på naturlig vis i et akvarium.
Dyndsmerling, ca. 2 døgn
 
Det er ikke til at se på ovenstående billede men de spæde fisk har faktisk udvendige gæller. Fotograferet fra en lidt
anden vinkel lykkedes det mig lige akkurat at kunne vise det.
De udvendige gæller er noget helt specielt for dyndsmerlingen. Hvis vandet er iltfattigt er det muligt for den lille fisk
alligevel at kunne optage nok ilt. Som de rigtige gæller udvikler sig trækker de udvendige sig tilbage.
Ud fra litteratur jeg har fundet har dyndsmerlingen de udvendige gæller i en til to uger.
Du kan se lidt flere eksempler på de udvendige gæller her
 
15 dage gamle er de lidt under en cm. lange og skægtrådene er begyndt at vise sig. De udvendige gæller kan stadig
ses men lader til at være ved at trække sig tilbage, ind under gællelågene. De små dyndsmerlinger er nu mere aktive
end de første dage hvor de mest lå på siden; ude i naturen ville de måske ligge skjult i planter og grøde eller nede i
en blød bund. Pigmenteringen er blevet kraftigere og med det blotte øje ser de nærmest helt sorte ud. Umiddelbart
vil jeg tro det er meget svært at finde dyndsmerlingens afkom ude i naturen; det må nærmest være umuligt at få øje
på dem.
Det er svært at fotografere de små kræ; vandet slører motivet fordi jeg prøver at holde det "lidt fedtet" så der kan
danne sig fødeemner til dem. Nedenfor viser jeg først et originalt billede og derefter et som er bearbejdet. Først og
fremmest for at tydeliggøre de stadig har de udvendige gæller.
Temperaturen har siden femte dag været noget svingende og den er ikke målt hver dag. Nætterne har for en del
været ret kølige. Med et groft skøn kan jeg sige temperaturen har været mellem 5 - 6 grader, om natten når det har
været koldest, og op til 15 - 16 grader på de varmeste dage. Jeg holder dem i en lille bakke med kun lidt vand,
hvilket betyder vandet hurtigt reagerer på den omgivende temperatur.
 
 
15 dage; stadig udvendige gæller men det synes de nu er kortere
 
En tysk beskrivelse fra 1937 fortæller meget godt om dyndsmerlingens tidlige udvikling . Se den her.
 
Beskrivelsen fra 1937 indledes med: Efter klækningen udvikler der sig på dyndsmerlingen
udvendige gæller der i en tid fungere som åndedrætsorgan.
Jeg har arbejdet lidt med mit billede af dyndsmerlingen hvor den er 1½ dag gammel, for
at tydeliggøre der allerede er noget udvendig gælle. Klik på billedet for større visning.
Misgurnus fossilis, 1½ dag

WMV udgave af ovenstående video   25 sek.  8,7 Mb.

 
 
 
Plantedele under nedbrydning, tilsætning af et flydende foder baseret på æggeblomme og et fint foder baseret på
Artemia ser ud til den lille fisk på lidt under en centimeter "får noget i maven". Det er også nødvendigt da blomme-
sækken for længst er opbrugt.
Misgurnus fossilis, 15 dage
 
 
En af de små fisk døde da den var lidt over 1 cm.
 
Godt 1½ måned gammel ser den lille dyndsmerling sådan ud.
Misgurnus fossilis, 1,5 cm.
Den store omgivende finne*** som kan få den til at minde lidt om en "kvabbe" vil med tiden forsvinde.
 
*** Hvad jeg har fået at vide er den mere korrekte betegnelse det er en hudfold selv om det ligner en finne.
 
WMV-version af ovenstående video (60,2 Mb.). Hvis den streamer lidt svært så download den først.
 
WMV-version af ovenstående video (24,4 Mb.)
 
Det lykkedes at filme den lille dyndsmerling noget tættere på
VMV-version (9,8 Mb.) eller AVCHD (55,7 Mb.)
 
 
August 2012: Misgurnus fossilis, 36 mm., eget opdræt. "Nu ligner den en rigtig dyndsmerling".
Om den lille dyndsmerling er en han eller hun kan jeg ikke sige noget om. Ud fra forskellig litteratur skal
den være omkring ca. et år gammel eller mere før man med sikkerhed kan sige det, blot ved at se på den.
Men jeg kan jo kalde den "Lille Misgurnus".
 
18. august er der forøget aktivitet hos de voksne fisk igen, ved en vandtemperatur på omkring 18 grader.
Hannerne har helt tydeligt lyst til at lege og de er efter hunnerne. Det står på i halvandet døgn men det ud-
mønter sig ikke til egentlige parringer og gydning. Ærgerligt; et og andet mangler tilsyneladende siden det
ikke lykkes hannerne at få hunnerne til at parre sig med dem. Det er lige hvad.
Jeg kan ikke udelukke der har været parringer i perioden med mere aktivitet. Hvis ja, har det nok ikke
været ret meget; ellers ville jeg have opdaget nogle af æggene.
VIDEO med nogle af de største dyndsmerlinger; en han forfølger en hun (1 min. 53 sek.  1280 x 720  36,3 Mb.)
Hvis du vil have et bedre indtryk af hvad der foregår kan du se en lang version som er 12 min. 34 sek. (190 Mb.)
 
I 1961 beskriver Dr. Joachim Knaack i en tysk artikel dyndsmerlingens leg. Afsluttende i artiklen skriver Knaack:
Hvis man vil opnå dyndsmerlingen leger og har et ønske om også at få noget yngel ud af det anbefales det kun at
sætte et par i et legeakvarium. Flere hanner sammen ville gøre hannerne genere hinanden og jo flere fisk der er i
akvariet jo flere æg vil der blive ædt. Om det er en konklusion Knaack har gjort sig eller om han har ført det ud i
livet ved jeg ikke men det er en fremgangsmåde jeg vil prøve med nogle af mine dyndsmerlinger i 2013.
I akvariet med forældrene til Lille Misgurnus var der også godt gang i den. En han var meget efter hunnen. Men
altså heller ingen parring og gydning. Eller jeg har ikke været så heldig at være tilstede på rette tidspunkt. Det er
en af faktorerne der gør det ekstra vanskeligt med opdrætsforsøget. Efter nogle af de gamle beskrivelser går der
der ret lang tid mellem parringerne hvilket giver fiskene rig mulighed for de kan nå at æde deres egne æg. Og de
er særdeles gode til at finde alt hvad der kan ædes.
VIDEO   3. min. 21 sek.   1280 x 720   63,7 Mb.
p. s.: forringet kvalitet, optaget med min gamle optager ved dårligt lys, "billede" beskåret og forstørret
jeg mener dog alligevel videoen er god nok til at vise noget omkring fiskenes adfærd
 
Herunder er endnu en video med forældrene til Lille Misgurnus. Ligeledes fra 19. august
VIDEO   46 sek.   960 x 540   21,4 Mb.
 
En video mere fra 19. august: "Hannerne vil gerne lege men noget mangler for at hunnen vil"
VIDEO   9 min. 5 sek.   1280 x 720   171 Mb.
 
Store dyndsmerlinger i akvariet A4 (18. og 19. august)
VIDEO   3 min. 24 sek.   1280 x 720   64,9 Mb.
 
 
Start september 2012: Dyndsmerling ("Lille Misgurnus") 45 mm.
 
 
1. oktober er "Lille Misgurnus" 58 mm. Jeg får den lige akkurat på en video taget med lommekameraet.
VIDEO   16 sek.   948 x 532   7,23 Mb.
 
Har ikke taget billeder af det men:
16. oktober måler den 61 mm. + skægtrådene. I begyndelsen af november er det næsten 63 mm. + skægtrådene.
 
21. december: Lille Misgurnus er ikke vokset meget i den koldere tid. Den er nu 63,5 mm. + skægtrådene

Herunder ses "Lille Misgurnus" fotograferet d. 25. december.

 
Afsluttende ses så henholdsvis mor og far herunder
 
 
 
 

 

www.oerred.dk

Grote modderkruiper

dyndsmerling, Misgurnus fossilis, Schlammpeitzger, European weather loach